“Ripple” er et litografisk værk af kunstneren Liva Jo. Til salg nu på stentrykketsvenner.dk (link i bio).
“Ripple”
Papirformat: 87 x 62 cm
Oplag: 60
3.500 kr.
Værket er skabt på baggrund af foreningen Stentrykkets Venners kunstlegat, der giver vækstlaget af talentfulde kunstnere mulighed for at udforske den litografiske trykketeknik. Værket er blevet til henover nogle intense dage på Litografisk Atelier i Valby i tæt samarbejde mellem kunstner Liva Jo og masterprinter Søren Ellitsgaard. Rodløs Kunst har fået lov at kuratere og præsentere værket.
På lørdag den 19. oktober kan du komme og se litografiet i virkeligheden til et lille arrangement på Danas Plads 9, 2000 Frederiksberg i tidsrummet kl. 11-16. Værket kan også opleves hos Litografisk Atelier (litografisk.dk) i Valby indenfor almindelige åbningstider fra næste uge.
Hvordan bliver et litografi til?
Vi har fået vores faste samarbejdspartner og gode ven, Niklas Adrian Vindelev, til at dokumentere arbejdet med litografiet. Værket blev til henover fire dages intenst arbejde på Litografisk Atelier i Valby. Vi takker Liva Jo og masterprinter på Litografisk Atelier, Søren Ellitsgaard for at lukke os ind i processen.
Se filmen nedenfor og find Niklas på Instagram – han er god!